Michael Coffman er en af de mennesker, der ved mest om emnet i Verden. Som videnskabsmand har han haft netop dette emne tæt inde på livet, og måden, det er blevet fordrejet og lanceret på, har vakt først stor forundring og dernæst stor vrede i meget store dele af det videnskabelige, globale samfund.
Et af de mere kontroversielle emner, hvor begrebet 'konspiration' er blevet påhæftet, er emnet 'Global Opvarmning'. Hvad er det egentlig, der er gang i?
En forhenværende miljø-uinteresseret regering i USA - og dette sker samtidigt i Europa, fx. England og Danmark, Bush-administrationens støtter - bliver pludselig MEGET interesseret i miljøpolitik. Hvorfor dette pludselige og påfaldende skift?
Jorden er forurenet, ja! Vi har skabt denne situation med vores svineri, vi må rydde op, og det bliver dyrt og besværligt og kommer til at koste tid, sved og tårer - for kommende generationer. Disse kommende generationer vil pisse og skide på vores grave i forargelse over vores uansvarlighed. Men det har INTET eller kun meget lidt at gøre med CO2.
Det handler om, at dén der kontrollerer Jordens energiforsyning, kontrollerer planeten.
Og her kunne vi så stoppe, for alt er egentlig sagt - bortset fra konkrete navne på dem, der fabrikeret svindelnummeret og har særinteresser i, at hele Verden tror på: Global Opvarming.
Men Michael Coffman, der har en uhyre mængde viden om atmosfæriske betingelser, bidrager her med en uddybelse af dette yderst betændte emne.
Allerførst skal man forstå lidt om, hvad sproget kan gøre ved vores bevidsthed. De dygtige mediemennesker ved en held del om det, men DU ved intet om det - medmindre du tilhører en sjælden kategori.
Nysproget
Ordet stammer fra Orwells roman 1984. Nysprog er et instrument til sindelagskontrol. Ganske kort kan den bagvedliggende strategi i sindelagskontrollen beskrives sådan her:
- der skal altid, uden undtagelse, være noget, som de fleste mennesker er bange for
- det kan være en ydre eller indre fjende, der spiller ingen rolle. Det kan sagtens være begge dele.
- når folk er tilstrækkelig paniske, overgiver de i afmagt kontrollen til et overordnet organ, i dette tilfælde regeringen for et nyopstået verdensorgan, det ny og 'handlekraftige' FN, WTO (World Trade Organisation, Verdensbanken), Bilderbergerne, Big Pharma, Big Chema, Big Agribiz, Big Finance og Bio BioTech. Det kan også være et helt andet organ, der i mellemtiden er udtænkt og opstået. Det hele er centreret og organiseret fra The City of London. Hvis vi skulle nævne listen af 'sub-contracters' ville den blive for lang, men listen inkluderer alle tænkelige brancher. Vi kan også nævne navne på magtfulde familie-syndikater - vor tids skjulte konger og kejsere. Man kunne også tale om Big Media, Big Priesthood / -Religion (Vatikanet og de andre 'sekter'), Big DrugDealers, Big Lobby, Big Mafia.
Men fælles for disse personer, organisationer og sektorer er, at ingen af dem er, hvad de giver sig ud for at være, og at de har så mange ansatte og lag i deres hierarkiske organisation, at stort set ingen aner, hvad de har gang i. Manden og kvinden på gulvet er dybt disinformerede. Enkelte har muligvis set, at der færdes skumle typer på direktions-gangen, de ser magtfulde ud og er særdeles velklædte, men de har alle en særlig udstråling af 'besathed af magt'. Der tales ikke åbent. Når disse folk udtaler sig, taler de i et særlig tildækket sprog, hvor alle ting er uigennemskuelige og kan betyde det modsatte.
Nogle eksempler på det bevidsthedsdannende nysprog, der er afledt af to darwinistiske grundsætninger. Jeg siger 'darwinistiske' og ikke Darwins! Interessant nok gælder udsagn fra biologien på menneskelige relationer - læs Bruce Lipton.
Darwinismens overtag - 5 udsagn
'Survival of the fittest' og 'naturlig udvælgelse' er to af de hardcore darwinist-principper, der er blevet regeringers og virksomheders motto siden Darwin blev til darwinisme.
Udsagn 1: Vi er i en krig, krig er naturligt - altså, vinderen bliver valgt og udvalgt, og den der står op på slagmarken til sidst udråbes til vinder. Der pisses på tabernes grav, krig er godt, kamp og strid og udslettelse er naturens (Guds) orden, og det er godt. Fred og balance er af det onde, det må stoppes. Fred er forloren, fred er kedelig. Konflikt er både sjovt og produktivt, der er her der tjenes penge.
NEJ! I realiteten er der ikke tale om en krig, det er pep-talk og 'fear-mongering' / frygt-oppiskning. Det er i en grundtilstand af krig og frygt at de gunstige betingelser opstår for alt bedrag og manipulation. Penge, magt, olie, kontol, medicin, kontrol, fødevarer, kontrol, politik, kontrol, ...
Udsagn 2: Vi må fusionere, hvis vi skal overleve.
NEJ! den store fisk spiser den lille fisk, når vandet er tilstrækkeligt oppisket (af frygt). Magten og financerne koncentreres hver gang, og hver gang forsvinder der store beløb fra regnskaberne og ned i en gul spand eller et sort hul. Husk Tvind-skolerne.
Udsagn 3: Det er naturens orden, ligesom vejret. Og dermed udenfor vores kontrol og forudsigelsesfelt.
NEJ! det er ikke natur, det er 'kultur', der er planlagt, udført af- og påført på: mennesker, og vi kender deres hovedkontorer. Finanskrisen var planlagt fra ende til anden.
Udsagn 4: Naturlig udvælgelse - at nogen må ofres på det store alter, er en nødvendighed. Blodet må flyde, og så bliver generne rene igen.
NEJ! det er nazistisk eugenik - racehygiejne, naturen er ikke i en tilstand af krig, af Big Gang-Bang! Den søger mod balance, og udvælgelsen, selektionen sker i fuld fordragelighed, i symbiose. Bakterier er ikke vores fjender, de er vores venner. Betændelse er ikke ondt, der er her helbredelsen er gået i gang. Plantesporer er ikke allergifremkaldende af deres natur, det er vores immunforsvar, der er nede (ligesom det amerikanske luftforsvar var 'nede' på dagen for 9/11). Vores blodplader er faktisk plantesporer, der lever i perfekt symbiose med resten af 'samfundet' / kroppen. Læs Dr. Harvey Bigelsen om blodets holografik.
Udsagn 5: bakterier er vores fjender og de er anamorfe. En bakterie er en bakterie, en svamp er en svamp og en virus er en virus. De må bekæmpes med passende medicin, antibiotika, stingermissiler og håndgranater og andre 'magic bullits'.
NEJ: Pasteur siger det ugen før han afgår ved døden: Jeg tog fejl! Min kollege André Béshamp havde ret, bakterier er ikke sygdommen, infektionen. De lever, vokser og morfer i et sygdomsplaget tærræn, og afhængig af betingelserne udvikler de sig i retning af virus (høj PH-værdi) eller svamp (lav PH-værdi). De er heteromorfe.
Så døde Pasteur
men forinden havde svindlerne med Rockefellerne sat en hel medicinalindustri og tilhørende lægevidenskab kaldet 'aleopatisk medicin' i værk, spyttet uhyrlige summer i deres trilliard-foretagende, opfundet psykiatrien som 'hjælpevidensskab', selvom den var særdeles ringe anset af læger i starten af forrige århundrede, udkonkurreret alle uddannelsesinstitutioner, der underviste efter Hippokrates homeopatiske principper (kroppen kan helbrede sig selv for alt, hvis den får mulighed for det) til fordel for Galen's (romersk læge) aleopatiske principper (hvis der er et symptom på sygdom, find et navn for den og bombardér den med 'the magic bullit', erklær den krig!)
Og ingen nævnte noget om, hvad geniet Pasteur havde indrømmet på sin dødsseng, for løbet var kørt - i den gale retning.
Det var et lille sidespring - eller var det? Det var et case-study i nysprog, og hvordan det vrider vores bevidsthed af led.
Tilbage til hovedsporet.
Global Opvarmning
Michael Coffman sad centralt placeret, da man tilbage i de sene 80'ere begyndte at introducere emnet. Han besluttede at undersøge til bunds, hvad dét så handlede om, og det stod ret snart klart for ham, at der ikke rigtig var tilstedeværelse af en videnskab, der kunne påvise eller bevise eksistensen af menneskeskabt global opvarming på Jorden. Der var noget andet på færde, der var en agenda bag, der havde bestemte formål med at hævde, at mennesket var 'skyldig' i global opvarmning. Selve ordet 'skyldig' røbede allerede noget. Noget med penge, noget med at skylde, noget med at være gældsslaver, noget med … religion.
Agendaen var at skabe de nødvendige betingelser for en faktisk global verdensregering og afsættet for dens dannelse og overtag.
Hvis vi var i stand til - og der ER vi potentielt i allerhøjeste grad i dag, men hvor mange er klar over det ?? - at producere billig, ja nærmest gratis energi i uudtømmelige mængder fra quantum flux-feltet, zero-energi-feltet, the 'dark energy', Jordens, Solens, galaxens magnetfelt (de er i forvejen gigantiske magneter), så ville agendaen om en global, totalitær regering falde sammen, for folk ville opdage, at energi ligesågodt kan produceres af dem selv i en minigenerator på størrelse med et køleskab - nok energi til sig selv + hele andelsforeningen. Man kan så gå 'off-grid' og spare kæmpe-summer på elregningen. Energien forurener ikke, de ødelægger ikke alt liv til vands og til lands. OG: krig bliver unødvendig og latterlig, for hvem gider at kaste sig ud i endnu en olie-motiveret krig i Irak, Iran, Afghanistan, Yemen, Somalia, Pakistan, Kina, .. hvis man kan koble strømnettet totalt fra, nedbringe alle transportomkostninger og dermed fødevarepriser til under halvdelen?
Det var just det, som et andet geni: Nicola Tesla så omkr. 1910. Men så opdagede bankmogulen J.P. Morgan, hans sponsor, at han havde 'fri, gratis energie' på trapperne. Derefter forsvandt Tesla og alle hans opfindelser fra scenen - bortset fra trådløs kommunikation, som Edison først prøvede at stjæle, men man måtte dog levere patentet tilbage til Tesla. Han havde omkr. 1200 patenter, og de fleste af dem er i dag forsvundet i de lodrette arkiver hos Gulf-Western Oil, M-I-T, Pentagon, HAARP-projektet (våbengjort Tesla-energi), NASA (det alternative rumprogram siden 50'erne).
Biler kan køre på elektrolyseret vand, 300 km. på en enkelt liter postevand (muligvis destilleret, men det skulle ikke være et problem), vind, vand og sol, bølger, jord er allerede forældede, men nyttige og rene energiformer, der kan supplere, hvor det er oplagt, huse kan isoleres 100% (nulenergihuset), osv. osv. lav din egen research og tab underkæben af forbløffelse, nøøøj, hvorfor har de ikke fortalt det,
Udsagn: det kan vist ikke være rigtigt (fordi jeg ikke har hørt om det)
JO! denne gang er det rigtigt. For Darwin HAVDE ret, naturen og det menneskelige samfund søger mod bedre tilstande. Harmoni og balance ER naturens egen energispare-foranstaltning. Læs Hartmut Müller, den geniale tyske atomfysiker, der introducerede begrebet 'Global Skalering'.
I stedet ævler de om Global Opvarmning, de røber deres twistede og udspekulerede 'nysprog', ordet 'Opvarmning' ligner i betænkelig grad ordet 'Overophedning', og beskriver mekanismen i inflation-deflation, som er bankernes kunstgreb til at malke verdensøkonomien.
Hermed lidt baggrundsviden for forståelsen af begrebet Global Opvarmning.
________________________
Klimatopmødet 2009
Hvorfor skrev kineserne, inderne, brazilianerne og afrikanerne ikke under (de nye store dynamoer i verdens-økonomien), og hvorfor så Obama sur ud?
Når man skaber restiktioner for energiforsyningen, vil økonomien begynde at smuldre. Energi er rygraden i enhver civilisation. Den såkaldte 3. Verden har aldrig rigtig haft det, vi forstår ved 'energi', i form af centraliserede kraftværker, der omdanner primært fossilt brændstof til strøm og spytter milliarder af kiloWatt ud i et generelt udbygget el-net til virksomheder og private.
Indien og Kina føler sig for tiden fristet til at udbygge deres energiforsyning i deres enorme bagland for at udbygge … civilisationen, levestandarden, fremskridtet, evolutionen, infrastrukturen, produktionsapparatet, kald det, hvad man vil. Det koster kassen som investering, men kan - muligvis - betale sig på længere sigt. Men hvad vej blæser vinden i dag mht. den slags konventionelle energi-netværk? For de har jo også hørt en lille fugl synge om helt nye tider.
Det var derfor, de erklærede sig uenige i Københavner-aftalen i forlængelse af Klimatopmødet i 2009. For hvis de havde skrevet under, ville de have bundet deres fattige befolkning til evig fattigdom i lang tid fremover. For der er en direkte proportionel sammenhæng mellem energiforsyning og velstand / udvikling.
Hvordan er disse oplysninger havnet som et dogma accepteret i bred mainstream? Svaret er: via videnskabelige netværk, på eng. The Scientific Community. Men her må vi igen være meget forsigtige, for der er kun tale om en meget lille gruppe i det totale videnskabsforum, der har haft magt, mediesupport og økonomi = held til at fremføre disse synspunkter.
Der er 3 slags videnskabsfolk:
- den første vil oprigtigt gerne vise, hvad videnskaben er i stand til, der er gedigen faglig stolthed og oprigtighed involveret her. Her finder man også skeptikerne ifh. til Global Opvarmning
- den anden type er totalt afhængig af den føderale regering for 'funding', og de er nødt til at hævde, at mennesket skaber global opvarmning for at oppebære videre funding
- den tredje type er fundamentalisterne, de har investeret hele deres prestige og 'religiøse', politiske og faglige tro på, at mennesket har skabt global opvarmning
Al Gore - politisk korrekt svindel
er ikke videnskabsmand, ganske åbenlyst. Han aner intet om vdenskaben bag sine egne udsagn. Han er kaldt ind som en politiker, propagandør, lobbyist, retoriker for at lede et agentur for reducering af CO2 med 85% i USA over de næste 35 år. Det vil uden tvivl lykkes ham, for det kommer til at ske helt af sig selv. Med de nuværende forudsætninger er det umuligt forehavende, men Al Gore bliver til gengæld milliardær på det selvsamme forehavende.
Udover at Al Gore sidder i diverse råd og nævn og bestyrelser, har fast indkomst på million-vis af $, så er han nu også fortaler for en Global Regering, for at kunne håndtere alle de miljøspørgsmål, der nu befinder sig på en global skale og ikke længere en regional eller blot national skala. Og han har - selvfølgelig ikke uret, for det er just, hvad der er sket med miljøet. Så han har vind i sejlene. Ingen fornuftig person kan være seriøst uenig med ham, han er gennemført 'politisk korrekt'. Vi opdager bare ikke hovedagendaen: dannelsen af Verdensregeringen, det totalitære organ.
Den seriøse videnskab
… er den uafhængige videnskab. Den viser os, at vi faktisk overhovedet ikke er i en periode med Global Opvarmning, men derimod med Global Afkøling, at det er et cyklisk-tilbagevendende fænomen, det er sket før, og det vil ske igen.
I 1975-1999 havde vi Global Opvarmning. Ingen videnskabsfolk benægter dette. Men vi taler altså 6/10 - 8/10-dele af en grads-celcius. Man hvad forårsagede det? Her er videnskaben - alle dens grene - enige om, at det skyldes naturlige og ikke menneskabte påvirkninger, at vi har været gennem disse perioder før, at de er der igen, og at de kommer igen-igen i fremtiden.
I middelalderen var det fx. 1-1/2 grad varmere end i dag, og det er ret meget i gennemsnit. Man kunne dyrke vin langt op i England fx. Omkr. 1300 kølner det igen og omkr 1700 var det temmelig koldt, nærmest en mindre istid, hele 3 grader koldere. Brrrrr! Det betød også fejlslagen høst, sult og sygdomme (den 'sorte død' - pesten - i middelalderen). Siden den tid har vi gradvist varmet op igen. Den nuværende opvarmning er del af en naturlig afbalancering af, hvad der er kaldt 'den lille istid'.
Mennesket har en ganske lille rolle i denne opvarmning - hvor indbildske kan vi være ?, tror vi virkelig, at vi kan varme dette ENORME rum op, som atmosfæren udgør ? Det kan Solen derimod.
Herefter bliver det komplekst
.. det er ikke for Dansk Folkeparti-agtig populisme længere, det er ikke engang for EU-klimakommissær Connie Hedegaard længere, der også kører derudaf på de samme præmisser som Al Gore og de andre. Det er for videnskabsfolk og folk, der kan tænke i paradokser og kompleksiteter. Det er svært at formidle, og derfor let at tage næsen på folk.
'Bucket your seatbelt, Dorothy, 'cause Kansas i going bye-bye!'.
Det skyldes solen og den kosmiske stråling. Men det er ikke nødvendigvis omfanget af Solens aktivitet, der er afgørende. Solen sender enorme mængder af energi ud, men stadig ikke nok til at forårsage opvarmning eller afkøling. Der er tale om en relation mellem indkommende kosmisk stråling fra hele galaksens samling af supernovaer m.m. og hvor aktiv, vores egen sol er på det givne tidspunkt.
Albido - det første paradoks
Når Solen er rolig, kommer der mere kosmisk stråling ind, hvilket betyder ionisering af luften / atmosfæren, som igen bevirker dannelsen af vandpartikler, små regnskyer. Man finder meget skyaktivitet på lavt niveau i atmosfæren. Det er det hvide tæppe, man kan se fra en flyver. Grunden til 'hvidheden' er, at Solen bliver reflekteret effektivt fra toppen af skydækket. Det kaldes Albido. Dette fænomen er 60-80% af den indkommende sol-beståling.
Hvis man har den slags skyformationer som de dominerende i en periode med jævn høj solaktivitet, vil Jorden danne et sky-skjold (Albido) og der vil ske en nedkøling. Fik du den, Al Gore? Nå … det gjorde du så ikke.
Solen bliver iflg. sine indbyggede cykler aktiv hvert 11. år, så udsender den en masse CME'er - Coronal Mass Ejection's - og sol-brande (solar-flares), som skaber enorme mængder af 'sol-vind', der består af protoner og svovl. Jorden er beskyttet mod dem via sit magnetiske felt. Men solvindene dæmper den bagfra kommende kosmiske aktivitet, hvilket bevirker mindre ionisering, mindre skydannelse, og: Global Opvarming.
Det cykler derudaf
Det sker altsammen i cykler på 11 - 20 - 100 - 1500 og 100.000 års cykler. Man kan kalde det et neo-kopernikansk kosmisk urværk.
I den pseudovidenskab, der er fremført som videnskab i promoveringen af Global Opvarming Agendaen passer deres cykler ikke særlig godt med de naturlige cykler. Man har fabrikeret en hel bunke efter-rationaliseringer, som skal underbygge agendaen. I 1934 burde der - iflg. pseudovidenskaben - ikke være en varmeperiode. Men det er der, selvom der på ingen måde blev lukke CO2 i større mængder ud i atmosfæren. Men der var varmere end i 90'erne og omkr. 2000, hvor der skulle ha' været meget globalt opvarmet iflg. G.O.-teoretikerne. Siden 2000 har der været et fald i temperatur.
Varme-øer
Det er i de højt udviklede byområder, at man kan måle stigning i temperatur. Her bliver der brændt energi af, hvilket er almindelig kendt. Men hvad med landområderne?
Især omkring lufthavne bliver der seriøst brændt energi af. Det er også her, man finder de fleste meteorologiske målestationer. Her er det store befløjne asfalthelvede, hvor temperaturen kan stige med op til 6 grader celcius. Og ude på landet sker der … ikke en skid, så her har man nedlagt / fjernet målestationerne. Vi kender det fra en vinternat. Når man ankommer fra landet ude ved vandet, hvor vinden hyler en i ansigtet og landskabet er ét stort gennemtræk og lander i byen, hvor der er læ og 1000-vis af gadelamper og utætte husfacader opvarmer gaden er der pokkers til forskel.
I statistikkerne bag Global Opvarmning har 'man' valgt ikke at nivellere disse 'varme-øer', hvilket giver en heftig opvarmings-statistik.
Er dette blot en 'smutter', en forglemmelse. NEJ! Man er sig særdeles bevidst om disse forhold.
De ansvarlige myndigheder og 'rå data'
Der er 3 ansvarlige databaser for disse målinger i Verden, som alle er kontrolleret af regeringer:
- CRU i England - Climate Research Unit
- NOA - National Oceonagraphic Administration
- NASA - National Aeronautics & Space Administration
Allesammen siger, at mennesket er 'skyld' i Global Opvarmning. Og de vil gå til yderligheder for at bevise det. De modtager alle 'rå data' fra satelitter, målestationer, lokale institutter, osv. Det giver spredt data. Derfor, siger man, skal disse data 'harmoniseres'.
Hvilket sådan set er legitimt. Men hvordan foregår det?
CRU i England er hoved-databasen siger hårdnakket, at 'varme'øerne' citat: 'ikke findes' citat-slut !! Hvilket altså åbner for en systematisk skævvridning af hele det statistiske grundlag. Hvad er det, vi plejede at sige: statistik er den mest anerkendte form for 'løgn' i videnskaben. Hmm .. det passer så her. Hvordan kan man slippe afsted med at sige, at det ikke findes??
Videnskabsfolk har været oprørte over det og forlangt, at de skulle frigive de 'rå data', men de har nægtet det. Hmm, dette minder om kirkens klamren sig til Dødehavsrullerne, som ikke måtte komme ud som 'rå data'. Hmm, dette minder om målinger fra quasarerne, der ikke måtte komme ud som 'rå data', hvilket underminerer den katolske teori om 'The Big Bang' i forhold til Plasma-Universet. Plasma-universet underbygger teorierne om cykliske globale opvarmninger, det underbygger jagten på fri energi, der igen underbygger loven om 'Global Skalering' (Hartmut Müller: 'det er ikke længere en teori, det er en naturlov, vi laver allerede applikationer der anvender lovene').
De videnskabsfolk, der har været i stand til at få fingre i de rå data, har opdaget, at de er blevet skævvredet i deres algoritmer, så de viser mere opvarmning i starten af en periode end i slutningen af en periode. Det er: pseudo-videnskab - manipuleret videnskab.
I England var der noget kaldet: 'ClimateGate', jf. WaterGate. Det var journalistisk fokus på en sag, hvor det viste sig, at man havde tænkt sig at slette den 'rå date' hvis man blev tvunget til at offentliggøre den. Det gjorde direktøren for instituttet så. Herefter kan ingen tjekke de 'rå data'. Løgnen er skjult. Iflg. gældende lov er dette kriminelt !
IPCC og 31.000 videnskabelige modsigelser
I 2009 underskrev et enormt antal videnskabsmænd et stykke papir, der protesterede imod, at de var blevet kuppet og taget til indtægt for, at Global Opvarmning var menneskeskabt. De var meget seriøse typer, 9.000 af dem var blandt de højest uddannede og havde Ph.D.-grader. Ikke at forså således, at en 'master'-degree ikke kan have masser af viden, men det siger noget om tyngden af protesten. OG: man hører ikke ET ORD om det i medierne !! Som Anders Fogh Rasmussen ville ha udtrykt det: vi gider ikke beskæftige os med disse … smagsdommere, videnskabelige protestanter og undermålere og deres irriterende råd og nævn og talerør. Vi bestemmer selv, hvad virkeligheden er og træffer vores beslutninger for kommende generationer uden smålig skelen til den seriøse videnskab.
IPCC - International Panel of Climate Change:
er dannet af Verdens regeringer via FN for at bekræfte, at mennesket er skyld i Global Opvarmning. De kunne i princippet, hvis de ville, stadig være neutrale. Men det er de ikke, for de udvælger med sikker hånd eksklusivt videnskabsmænd og forskning, der støtter deres udsagn og mission. De har selv formuleret denne 'mission', det er deres præmis, og det har status af dogme.
Rapporten i 2007
De kommer med en rapport hvert 6. år. Sidste gang - i 2007 - de lækkede en rapport baseret på disse ensidigt udvalgte data og undersøgelser af ensidigt udvalgte videnskabsmænd, fik det store konsekvenser for politiske beslutninger. Instituttet påstår, at der er 1000'er af videnskabsmænd, der er enige i udsagnet.
Det internationale videnskabelige samfund tvang dem til at fremlægge, hvor mange der samlet var involveret. Det var 307 personer i alt. I kapitel 9 af rapporten, der indeholder den videnskabelige del, var der kun 62 personer involveret. Andre ca. 70 var observatører på det. De udsagn, som var negative fra observatørerne, blev overset og overskrevet af instituttet. Det blev simpelthen udeladt fra rapporten. Der var kun - siger og skriver: 4 personer - ud af påståede 1000'er - 4 personer !! der bakkede rapporten 100% op. Det var en rapport bestilt af 'troende' beregnet på at skabe 'troende'. Det var ikke videnskab længere, det var religion.
4 videnskabsfolk bliver taget til indtægt, protest fra 31.000 videnskabsfolk bliver overhørt. Det er samtidig en demonstration af, hvordan Big Media i USA og England fungerer som backup på denne plans iværksættelse, for det første rydder forsider og citeres dagligt overalt, mens det sidste figurerede som en lille notits og forsvandt derefter. De ca. 5 mediemoguler, der ejer de amerikanske medier brugte deres styring af distributionen af nyhederne til at manipulere befolkningen og opinionen. Global Opvarmning var blevet et nyt Pearl Harbor, en rigsdagsbrand, et 9/11. 'Hære' rykkede i stilling, skyts blev affyret på baggrund af en mediestorm, der var en forfalsket rapport.
Og der rulles global politik og globale beslutninger ud på baggrund af denne bestilt-arbejde-rapport. Det var på det tidspunkt, Bush, Blair og Fogh gik 'i krig' for sagen, de var lige pludselig overbeviste, miljøforekæmpere. Surprise, surprise! Der stak noget under.
Hvis det ikke var så økonomisk destruktivt, ville det være 'morsomt'.
Hvordan CO2 blev til 'forurening'
Det er historien om, hvordan livet på Jorden blev giftigt.
Men mange studier - altså seriøse videnskabelige studier i 1000-vis - har vist, at der har været ca. 10 gange så meget CO2i luften i de perioder af historien, hvor planterne tilpassede sig til Jorden og atmosfæren. Det er netop CO2 ,de lever af ! Vi lever ikke i en Verden af CO2 -forurening som påstået, vi lever i en CO2-udhungret Verden. Samme studier viser, at hvis man hæver CO2 -indholdet vil man forøge planternes ydeevne med omkr. 30-50%. 1000'er af studier og undersøgelser har vist det. Hvis man forøger indholdet yderlige, øges ydeevnen yderligere igen.
Menneskeheden ville være i stand til at brødføde sig selv. Fattigdommen i fx. Afrika ville falde drastisk og fordelen ville være gratis. Hmm, har vi hørt om den plan før? Udsultningen af menneskeheden var en fast del af dagsordenen for de europæiske nobiliteters klub Committee of 300 - 300 familiers interesse og for søstergruppen Club of Rome. Det er diskutteret og planlagt på Bilderbergernes - den oprindelige kommité's arvtager, dannet af nazisten Prins Bernhardt af Holland. Hvilke danskere har været inviteret i dette organ, denne skyggeregering, dette forstudie til Verdensregeringen? Anders Fogh, den i 2007 ny-omvendte 'miljøforkæmper', Flemming Rose, manden der arrangerede Muhammed-krisen, Tøger Seidenfaden, manden, hvis avis bringer nyhederne … OG Connie Hedegaard, der sørme er EU's klimakommisær!
Alså CO2 bliver nu betegnet som 'gift', selvom det er essentielt for livet på planten og for menneskenes eksistens. Det er vaskeægte nysprog! Orwell opfandt udtrykke i romanen 1984 om det fuldførte totalitære verdenssamfund og deres virkemidler, manden var profetisk med sin roman, for i dag findes dette samfund lige på trapperne - vi ser det allerede i fuld funktion, og det Orwell'ske nysprog er et af deres midler. Fænomener gendøbes, ord betyder deres modsætning, fakts vendes med hovedet nedad. Ord for liv er blevet til ord for forgiftning.
I den pseudovidenskabelige rapport fra IPCC bliver Global Opvarmning postuleret. Dernæst postuleres CO2 som årsagen. Ergo er Morlille en sten! Ergo er CO2 det samme som forurening. Læg mærke til, hvordan vi alle går og gentager ordet igen og igen: CO2 -forurening, CO2 -forurening, CO2 -forurening … Åbn en avis, luk op for dit TV, alle bruger ordet som det sammensatte ny-ord: CO2 -forurening … selv om kul-di-oxid, CO2 , er essentielt for livet på planeten. Sørgelig historie, som alle mennesker, der ikke læser videnskabelige rapporter, har slugt nærmest råt. Ja, selvom de tvang sig selv til det, ville være i stand til at vurdere rapporternes ægthed og lødighed og ejheller, at de blev brugt til at tage røven på dem, big-time!
Man taler nu i de høje råd og organer om nødvendigheden af at kontrollere kuldioxid. EPA - Environmental Protection Agency, et amerikansk regeringsorgan - har skrevet en 18.000 sider lang rapport, der nøje beskriver, hvordan små, mellemstore og store virksomheder skal bære sig af med at sænke udslippet af kuldioxid.
En økologisk mælkekoproducent med 25 køer i stalden vil ikke længere være i stand til at køre sin forretning.
Skelettet i skabet
Man mærker åndedraget fra nazisten Dr. Vermeer, lederen fra I.G. Farben, den kemiske koncern, der bla. leverede Hitlers giftgasser til udryddelseslejrene, som under sit lange fængselsophold efter Nürnberg-processen barslede med en bedre måde end giftgasser og storkrig til at reducere menneskeheden. Man kunne ramme dem på forsyningerne.
Da han kom ud af krigen præsenterede han ideen for en forbindelse i FN. Denne introducer ideerne i bearbejdet og spiselig form over en periode. Senere barsler man i WHO og WTO med noget, der kaldes Codex Alimentarius, udarbejdet i uhyre detaljer, altomfattende i sin karakter, destruktiv for menneskeheden i sin fulde konsekvens. Alligevel er det en FN-styret agenda, der anbefales til alle regeringer. Og disse er nu ved at implementere dette Codex, da de synes, at man bør, fordi FN burde være et respektabelt internationalt organ, der burde handle i alles interesse. FN er jo 'the good guys', er de ikke? Sagen om kuldioxid som gift minder i mærkværdig grad om grundideen i Codex Alimentarius.
Regeringer og lokale, selv nationale politikere glemmer ofte, at FN blot er et organ ligesom alle andre. De glemmer, at den slags organer overrendes med lobbyister og infiltratorer købt og betalt af virksomheder og folk med særinteresser. Kontrol over kuldioxid, energi og dermed: liv og handel mellem mennesker er en sådan særinteresse.
PR om isbjørne
Vi ser samtidig billeder af iskappen, der smelter og isbjørne, der flyder rundt på en isflage.
Isbjørne kan svømme 100 km, hvis de skal. Ingen isbjørn er nogensinde druknet andet end én, der var syg. Isbjørne har faktisk øget deres bestand dramatisk siden 1970'erne. Det står der vist ikke så meget om i aviserne …
Iskapper smelter hvert år, det er ikke et nyt fænomen. I 2007 skiftede vinden i Ishavet. Dette skift og IKKE global opvarmning bevirkede smeltning af dele af iskappen, og den ser ud til at ville have nået sit normale niveau denne vinter. Den er nu ved at bygge sig op igen. Det står der vist heller ikke så meget om i aviserne …
Agendaen bag PR-stuntet med de stakkelse isbjørne var, at tillade EPA at starte den regulerende proces med kontrol af kuldioxid. Det er altsammen politik, beskidt politik, forurenet politik, kunne man sige. Det står der overhovedet ikke noget om i aviserne …
Al Gore har i sit velsmurte, højt gagerede powerpoint-PR-show 'The Inconvenient Truth' (bare sig ordet 'truth') fremmanet dommedagsvisioner om verdenshavene, der skulle sige med 7 meter. Folk forlod kongreshallerne med sved på panden, dommedag er nær, Jorden går under.
Antarktis kølner ned for tiden, uden tvivl, siger videnskaben. Det er målt over 40 år som et fald i temperaturen. Men havene omkring den vestlige del af Antarktis er opvarmet til gengæld pga. vulkansk aktivitet under fastlandssoklen ved Antarktis. Derfor er der brækket stykker is af her. Det er forekommet mange gange før gennem æoner af år. Urbus-bjerget - en vulkan - har været aktiv siden 1979.
Al Gore viser 'røde' områder af Grønland, hvor isen skulle smelte. Det var så de områder, hvor nordboerne bosatte sig i 1200-tallet, fordi der netop IKKE var noget is der ! Men nordboerne måtte som bekendt forlade området i 1400-tallet, fordi der blev koldere og koldere.
I 1942 nødlandede en afdeling amerikanske flyvere på indlandsisen pga. tåge over først Island og senere Grønland. Man fandt dem først i 1992 - 80 meter nede i isen! De må være blevet begravet omgående under sne, og så er de sunket ned siden da. Så meget opbygning af iskappen sker der. Se isarkiv.dk for at lære noget om iskapper og iskerneboringer. Så der er råd til at miste enorme mængder af is med midlertidige afsmeltninger, for isen kommer tilbage.
Al Gore har en smart måde at udtrykke sig på. Teknisk set har han ret i, at HVIS halvdelen af Antarktis og Grønland smeltede, så VILLE verdenshavende stige med op til 7 meter. Og hvis grise kunne flyve, så … Jorden gennemsnitstemperatur har været flere grader - op til 4-5 grader - varmere flere gange i de sidste 10.000 år. Isbjørnene havde det fint dengang, og de har de stadig. Men Al Gore har skræmt børnene i klasseværelserne med sine formodninger om grise, der måske kan flyve. Højesteret i England har forbudt det i skolerne, fordi det er ren propaganda og misinformation. Men i USA kører det uhæmmet videre. Borgerlige politikere brugte i 60'erne ordet 'indoktrinering' om kommunisternes hjernevask. Dette er i samme skuffe.
Siden 2000 har vi været i en gradvis nedkølingsperiode. En stor rapport kom ud i Nature Magazine om atollerne i Stillehavet. De skulle iflg. global-opvarmings-teorien blive oversvømmet. Men de gør det modsatte: de vokser i masse. Atollerne vokser i perioder med opvarmning, storme for dem til at bryde stykker af, som så leverer materiale for atollens opbygning.
Hvad er forurening?
Det er ufedt at forurene. Det er destruktivt at sprøjte tungmetaller og mange affaldstoffer ud i luften og ud gennem vandet. Det er destruktivt og kollektivt selvmorderisk at hælde pesticider og hormonforstyrrende stoffer ud over marker og gennem badevandet. Vi har en seriøs forpligtelse som art på Jorden at gøre alt, der står i vores magt for at passe på den. DET sker til gengæld ikke, så man kunne have en underlig fornemmelse af, at svindelnummeret med G.O. også skal bruges til at dække over den petrokemiske industris seriøse miljøsvineri - se den anden vej.
Derfor behøver vi ikke at holde fingrene fra naturen. Michael Coffman har som del af sin ekspertise en universitetsgrad i skovbrug. Brugt med omtanke kan skovbrug rent faktisk betyde gavnlige virkner for økosystemet. Byer ødelægger næsten altid økosystemer, fortove, asfalt, beton, biler, fabrikker ødelægger stort set alt. Men i forholdsvis tæt bebyggede områder, fx USA, er urbaniseringen stadigvæk under 5% af det samlede landskab. Og hvis man skal definere ægte 'bymæssig bebyggelse' er man ned på 2.5%.
England og Tyskland er endnu tættere og alligevel fungerer deres økosystemer fint. Naturen er mindre sensitiv end vi har fået fortalt, den er faktisk temmelig robust.
Hvad med fældningen af regnskoven? De store olieselskaber laver mega-ar i landskabet. 'Sjovt' nok er det deres lobbyister, der er med til at køre G.O.-agendaen … Selv her er naturkatastrofen en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at nogle typer af jord i junglen har svært ved at komme sig hurtigt. Der findes jordtyper med højt indhold af alluminium, og det er hæmmende for vækst. Men det er 5-6% af jorden i fx. Amazonlandet.
Rydningen af 1000-vis af hektar skov er et problem. Det ville være et problem hvorsomhelst i Verden, man ville gøre det. Men også her er der data, der ikke er kommet med i debatten. De fleste områder kommer sig meget hurtigt efter selv massiv fældning, men rapporterne har koncentreret sig om den 'latericerede' jord, den med aluminium, som kommer sig meget langsomt. Resten af Amazon-bassinet har skov, der gendannes i løbet af et par år og producerer ligeså meget oxygen som før. Og nyvokset skov producerer omsætter meget mere kuldioxid end gammel skov.
Et værre problem for forurening og miljø er, at man bruger snavset kul, der giver for store omkostninger. Rent kul er det billigste og bedste bud lige her og nu. Sol og vind giver meget dyrere energi. De danske kulkraftværker er ikke noget helt dårligt bud her. De forbrænder temmelig rent og forholdsvis billig - forholdsvis energi. Naturgas og olie er langt dyrere, og selvom Gasprom fra Rusland er leveringsdygtig i et stykke tid endnu i forholdsvis rent brændsel i form af naturgas, vil det også løbe tør. Andre energikilder er endnu dyrere. Biobrændsel er lige i øjet for globalisterne, for det ødelægger bøndernes mulighed for at dyrke fødevarer. Istedet dyrker de: benzinerstatning til biler.
Politiker-forurening
De seriøst alternative og bevidst undertrykte energiformer er ikke på banen endnu, for det har de ikke fået lov til. Og fremkomsten af disse super-energiformer ville fuldstændig tage bladet ud af munden på olieindustri, bankmoguler, beskidte politikere og … Global Opvarmning. OG, hvad vigtigst er: Det Orwell'ske samfund ville blive aflyst og NWO og WTO ville være en død sild.
Er det det, der er ved at ske, eller vinder 'det beskidte dusin' deres kamp for absolut dominans?
Sol og vind kan rent faktisk hjælpe en husholdning. Problemet er investeringen. Inden den er betalt af, er der gået en årrække. Solceller er meget dyre, vindmøller, der batter ligeså. Og så er der afregningsmodellen. Overskudsenergien er 'dyr' at komme af med og de store elselskaber betaler ringe for den som en form for systematisk, fornærmet obstrution af deres potentielle konkurrenter. Så når vindmøllen har tjent sig selv hjem, er den måske slidt op.
I beskidt kul er der mange tungmetaller, som er MEGET farlige for naturen og os. Danskerne er ret gode til at rense og filtrere, så de to kæmpekraftværker ved Avedøre er ret gode til deres job. I USA var det største lager for rent kul i det sydlige Utah. Her var der enorme depoter af kul, der når det brændte ikke ville producere andet en kuldioxid. Det fik daværende præsident Clinton sat en stopper for. En del af det kan forklares med, at en af Clintons støtter var fra Indonesien, hvor Verdens 2.-største depot af rent kul befinder sig. Så det var indfrielse af politisk gæld - en studehandel. Andet har at gøre med, at både Clinton og senere Bush Junior begge 'were answering to', som det hedder - på dansk referede til, var styret af - den mest magtfulde mand i nyere amerikansk historie: George Herbert Walker Bush og hans families olieimperium og deres tætte, tætte forbindelse til Saudierne, Mellemøstens mini-supermagt. Det er Bush Seniors fingeraftryk man finder på amerikansk politik gennem 40 år, tæt bakket op af folk som Kissinger, Brzecinsky, og helt afgjort flankeret af bankfamilierne The Rockefeller's og oliesheikerne, der betaler for hans 'tjenester'. Hen er blot en politisk håndværker og lejesvend, men han har om nogen ført både kniven og pennen i snart 40 år. Hans lille, dumme søn, der også hed George, sprællede som en dukke i hans tråde. Og nu gør Obama det samme. Han er Bush-familiens 'Godfather' (den mest magtfulde politikerfamilie i USA gennem flere generationer), mafiabossen, den grå eminence, overslynglen. Men stadig kun en slyngel, for besatheden af magt stikker langt dybere, for det er et upersonligt princip, en kraft bag menneskene.
I dag fortsætter Obama denne agenda. Hvis den bliver gennemført i sin helhed, vil den være ødelæggende for samfundet og en hel række små virksomheder. Små virksomheder kan ikke klare kravene. Et lille lokalt bageri må lukke, fordi deres ovn producerer CO2. Køer prutter, det laver CO2 - det må ophøre. Og så videre. Ligesom Clinton's politiske studehandler - 'the pay-back' - laver Obama nu en 'pay-back' til bilindustrien. Alt centraliseres, magt til folket er passé.
Magt-forurening = korruption
Der er en én-til-én faktor mellem energi og handel / produktion. Man kan ikke producere noget som helst i denne Verden uden energi. Den der kontrollerer energi-sektoren, kontrollerer økonomien og handlen. Bankmændene vidste det for flere hundrede år siden, og det er deres plan, vi nu ser udmønte sig i falske teorier om global opvarmning og dets implikationer og implementeringer og konsekvenser - for alle mennesker.
Alt hvad vi har i vores huse er produceret vha. energi. Og nu handler man med tilladelser til at udlede CO2. Hvem får så disse tilladelser. I de sidste 5 år har vi i Europa dyrket dette fænomen, og det foregår via EU. Det har vist sig, at 95% af de givne tilladelser skyldes korruption. Korruption i EU er et KÆMPE problem, som der heller ikke står så meget i aviserne om. Indsigtsfulde og snedige politikere ved det, de kan ikke undgå at kende til det og alligevel går de ind for systemet. Det betyder, at de ØNSKER korruption.
En lille virksomhed vil kunne blive ruineret på den sværm af CO2 -afgifter, der er fremme nu. De vil overhovedet ikke kunne starte en ny butik, produktion, virksomhed med disse kvælende regler. De store virksomheder derimod profitterer på det, fordi det kvæler al konkurrence fra de små og dygtige iværksættere. Men de sender blot regningen videre til køberne, forbrugerne og familierne. Energi til opvarmning og el bliver dyrere, fordi den er belagt med de ny 'grønne' CO2 -afgifter. Transportsektoren rammes hårdt, fordi den brænder olie af. Lige ned i lommen på skatteopkræverne. I USA alene 10 trilliarder dollars om året ! Det er den største skattestigning i USA's historie. Systemet derovre bryder sammen om få år.
Danskere kender til skattebyrder, men vi kommer til at opleve noget af det samme. Det er måske med til at forklare, hvorfor Connie Hedegaard har proklameret, at hun ikke er interesseret i at vende tilbage til dansk politik - for at hjælpe de konservative ud af Lene Espersen-krisen, osv. Hun ville ricikere at blive stillet til regnskab for sin deltagelse i svindelnummeret. En parallel sag til Fogh Rasmussen, der også kom 'ud af døren' i tide, inden regningen for hans svindelnummer med Irakkrigen, Afghanistan-ditto blev opdaget. Han var blevet opdaget dengang, han fiflede med regnskabet i finansministeriet, den berømte sag om 'kreativ bogføring', der kostede ham posten. Han har aldrig glemt den sag, selvom offentligheden stort set har.
The National Academy of Sciences - 'videnskabernes selskab' i USA siger det rent ud. Selvom det skulle lykkes og at nedbringe menneskeskabt CO2 i det omfang, der er planlagt, ville det i forhold til den SAMLEDE mængde, der produceret af Jorden og atmosfæren være noget i retning af 0.5% reduktion, altså næsten ikke måleligt. Undervejs har man ødelagt landets økonomi. Der MÅ være en anden agenda bag, for det giver ingen mening ellers.
DET HANDLER IKKE OM GLOBAL OPVARMNING !!
Mon ikke det er ved at stå klart? Det handler om kontrol over befolkninger.
Rousseau
Socialismen er en tanke, der startede i oplysningstiden. Rousseau har stået fadder til den, da Karl Marx baserede en hel del af sit arbejde på ham. I John Locke's model står folket over regeringen, I Rousseau's model står regeringen over folket. I den oprindelige amerikanske forfatning, som landets 'fædre' udformede den, stod folket øverst. De selvsammer fædre advarede allesammen: Linconln, Adams, Washington mod to grupper: bankmændene og jesuitterne. De første var eksperter i at knække folks velstand og rage til sig. De sidste var eksperter i at knække folks viljer og selvrespekt. Begge grupper var - og er: ekstremt korrupte og besatte af tanken om magt. De gamle havde set rigtigt. En anden ting, man kan sige om disse to grupper er, at de begge var intimt involveret i det ene af det 20 århundredes to store centrale, destruktive omdrejningningspunkter: nazismen.
Rousseau's model og Marx-Lenins baner vejen for statens tyranni, og sådan er det blevet i Amerika nu. Obama er på den vis at regne for en marxist. Det vil han ikke kalde sig selv, men i praksis ligner han det langt mere end en demokrat. Det var republikanerne (Bush), der sørgede for, at forfatningen blev gennemhullet og sat i skammekrogen med diverse særlove - Patriot Act, osv. Det er Obama, der viderefører og udnytter forfatnings-lammelsen, der skulle garantere individet sin suverænitet.
Centralbanken - et underligt ord. Centralt for hvad? Den amerikanske Centralbank, sørme med den gamle chairman fra Federal Reserve i toppen, Ben Bernanke, i spidsen, er en afdeling af Den Internationale Centralbank placeret i Zürich, Schweitz. Her bliver penge suget ind, her og i The City of London kanaliseret alle midler hen fra de afgifter, der stammer fra CO2-afgifter.
Bankerne kontrollerer energien, der kontrollerer menneskene. Det er det internationale kleptokrati. Hvis man kontoller vand, kontrollerer man mennesker. Hvis man kontoller mad og forsyninger over en kam, kontrollerer man mennesker. Hvis man kontroller pengene, kontrollerer man menneskene. Kontrol, kontrol - Fogh Rasmussen mantra.
Dr. Michael Coffman er aktiv i Tea Party bevægelsen. Han har for nylig udgivet bogen: 'Rescuing a Broken Amerika'.