E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 22:24

Andagt til Kristi Himmelfartsdag.

Fra "I Guds hånd".
Andagt til den 4. maj.
Af Herbet Neimanas.

"Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem"  Luk. 24:50. 

Det allersidste, Jesus gjorde, før han opløftedes til Himmelen, var at velsigne sine disciple. Hvilken smuk afsked! Sammen vandrede de ud til Betania. Undervejs talte de med hinanden, og Jesus sagde blandt andet til dem, at de skulle være hans vidner. De skulle prædike omvendelse til syndernes forladelse i hans navn. 


Til sidst stod de stille, for Jesus havde endnu noget vigtigt at meddele dem. Han lovede at sende Helligånden til dem, og de skulle blive i byen, indtil de blev  "Iført kraft fra det høje" Hvilken omsorg, og hvilket herligt løfte de fik! 

Så kom øjeblikket, hvor Jesus løftede hænderne og velsignede sine elskede venner. Og der står, at  " .. mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen"  Deres øjne fulgte ham. Det var på samme tid vemodigt og herligt. Så længe de kunne se ham, holdt han sine hænder oppe og blev ved med at velsigne dem. Og da de ikke længere kunne se ham,  "tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde."  De var under Jesu velsignende hænder! 

Denne velsignelse gælder til alle tider og omfatter enhver, som tror på Jesus. Hvor er det stort, at vi dag for dag må leve under Jesu velsignende hænder. Det giver kraft og frimodighed til vandringen og til tjenesten. Som disciplene kan også vi gå til værket med glæde. 

Den kristne livskunst er at stå åben for velsignelsen ovenfra og række andre, hvad man selv har modtaget under de velsignende hænder
Emner
Jesus Kristus
"dagens by 23-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Herning

Herning hoejskole.jpgHerning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den fjerdestørste i Region Midtjylland og har 47.765 indbyggere inkl. TjørringSnejbjergLindBirkHammerum og Gjellerup, som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.

Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).

Herregården Herningsholm blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra Jelling til Holstebro. Med 204 indbyggere i 1840 var Herning langt fra at være en by, men opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum for området. Noget atypisk for bydannelser opstod byen Herning omkring et tinghus og et apotek. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne, begyndte landsbyen at vokse yderligere.

Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hakkelsesskæreriet, der blev genopført i 1919 efter en brand, mødtes tøjfabrikanterne i 1930'erne og startede små tekstilvirksomheder op. Også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
En kirke uden bøn er som en bil, der kun kan køre i første gear. For det er kun ved hjælp af bønnen, at en kirke kan skifte gear.
Peter Tinggaard