E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
04 Dec 2013 22:49

Arkæologisk fund bekræfter Bibelen: 
Kvittering til Nebukadnesars hofchef

En lertavle bekræfter nu navn og titel på en person nævnt i Bibelen.

Sådan ser ?kvitteringen? på den lille lertavle ud.

Den østrigske assyriolog dr. Michael Jursa har gjort et bemærkelsesværdigt fund på British Museum. 
I et depot med 130.000 tavler skrevet med kileskrift, stødte han på en tavle, der ikke er meget større end en tændstikæske.
Tavlen viste sig at være en kvittering til Nebukadnesars hofchef, Nebo-Sarsekim, for hans guld-donation til templet i Esagila i det gamle Babylon. Det spændende er, at Nebo-Sarsekim er nævnt i Bibelen!
På lertavlen står der, at den er affattet den 18. dag i den 11. måned i Nebukadnesars tiende regeringsår, hvilket svarer til det tidlige forår i år 595 før Kristus. 
I Gamle Testamente nævnes ?hofchefen Nebo-Sarsekim? en enkelt gang. Det er i Jeremias Bog kap. 39,3. Her fortælles, at han var én af de stormænd, der var med, da Nebukadnesar indtog Jerusalem i 587 f. Kr.
Ifølge lektor i Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet, Carsten Vang, styrker det Bibelens troværdighed. Når en sådan ikke-bibelsk kilde bekræfter eksistensen af en helt igennem ubetydelig biperson i Jeremias? Bog, tyder det på, at Jeremias? Bog gengiver faktiske hændelser og omtaler faktiske personer.
Dette fund føjer sig til den efterhånden lange række af personer i Bibelen, hvis navne er fundet i tekster fra samtiden.

Er der mere, hvor 
det kommer fra?

Carsten Vang pointerer desuden, at fundet med al tydelighed viser, hvordan tusindvis af tekster bare ligger i museernes magasiner og venter på, at nogen får studeret og tolket dem, og får dem sat ind i deres rette historiske sammenhæng.
- Det er usandsynligt, at der ikke ligger mere af interesse for forståelsen af Bibelen i de mange tusinder af lertavler, som endnu ikke er blevet læst og oversat, siger han.
- Det er en spændende tanke!
CR/Tabita

Emner
Arkæologi
Vi har et problem, når vi antager, at bøn kan læres på samme måde, som man lærer matematik eller mekanik. For derved placerer vi os selv
i en slags lederposition, hvor det er os, der er kompetente og har kontrol med det hele. Men når vi beder, bør vores position være som en tjeners,
hvor vi bevidst overgiver kontrollen til en anden og villigt accepterer vores egen inkompetence.
Sandheden er nemlig, at vi alle kommer til bønnen med et forfærdeligt virvar af forskellige motiver; gavmildhed og selviskhed, barmhjertighed
og foragt, kærlighed og bitterhed. På denne side af evigheden, vil vi aldrig blive færdige med at isolere det gode fra det onde og det rene fra
det urene. Men Gud er stor nok til at favne os med alt, hvad vi er. Det er jo det, nåden handler om. Vi er ikke blot frelst af denne nåde, men vi lever også i den. Og vi beder ved den.
Richard J. Foster